De ældste led av slegten Hals.
Ved S.H. Finne-Grønn.

I 1902 utgav daværende amanuensis i Riksarkivet A.W.Rasch en stamtavle «Familien Hals» paa grundlag av et materiale som var samlet av genealogen bureauchef Wilhelm Lassen. Raschs behandling av dette materiale har imidlertid medført betydelige feiltagelser netop vedkommende slegten Hals' oprindelse, saaledes at dens forbindelse med Danmark er but helt forvirret. I bygdeboken «Elverum» (1914)1 s. 416 har undertegnede bøtet noget herpaa ved at føre slegtens agnatiske linje tilbake gjennem Sverige til Hals i Jylland, og i «Kjærulfske Studier», 1914, samt i den Personalhist. Tidsskrift 1928, s. 57 har postmester C. Klitgaard i Hjørring git meddelelse om de første kjendte led av slegten i Jylland. Nogen kildemæssig paavisning av den norske slegt Hals' tidligere forbindelse med og ophold i Sverige er imidlertid endnu ikke fremkommet, og da saavel denne som forholdet til den med Hals kognatisk forbundne Hedemark' slegt Hammer vel kan fortjene en nærmere utredning, skal nedenfor meddeles hvad herom f.t. vites.

Anders [Jensen ] skriver i Hals fogedgaard paa Jylland fra midten av 1500' tallet til sin død 14/7 1589 er kognatisk stamfar til den norske slegt Hals, som har sit tilnavn av denne lokalitet, og likesaa til den norske Hammerslegt fra Hedemarken. I koret i Hals kirke ligger hans store gravsten, inskribert: Her begrafved erlige Mand Anders Schrifver ,Foged var udi Hals Gaard og døde udi Hals den 14. Juli 1589 »; nederst paa stenen staar: «Her ligger begrafved erlige og gudfrygtige Qvinde Anne Andersdatter som døde .....Aar .....» Den aapne plass til hustruens dødsdatum og dødsaar viser at hun overlevet sin ægtefælle; hun blev siden heller ikke begravet ved sin mands side, men er sandsynligvis blit gift igjen eller flyttet andetsteds hen. Gravkammeret like under denne gravsten (ved hvis side forøvrig ligger en anden sten ,inskribert: «Didrich Drost »)blev aapnet 8/6 1914. Kammeret var rundelig stort nok til 2 kister, men der stod kun i, stillet langs den ene sidevæg. Denne kiste indeholdt liket av en omtr.6 tommer høi mandsperson, hvis temmelig velbevarte tænder viste til en ældre mand; haaret var rødligt. De tilstedeværende autoriteter (med senere tilslutning av postmester Klitgaard) ansaa det sikkert at liket var Anders skrivers.¹

1. Denne Anne Andersdatter, hvem Klitgaard tillægger navnet Kjærulf, var saaledes Anders skrivers enke, men Anders skriver har vistnok været gift en gang tidligere og hat 2 kuld barn : av et første ægteskap barnene Jens Andersen Hals, den senere raadmand i Aalborg, og Anne Andersdatter, fra hvem den norske slegt stammer, og av siste ægteskap barnene Anders Andersen og Johanne Andersdatter, hvilke ingen særlig interesse har for Norge. At der har været to kuld barn synes nemlig at fremgaa av følgende:

Da Anders skrivers søn raadmand Jens Andersen Hals enke var død i Aalborg i decbr. 1629, blev skifte i deres fællesbo aapnet 2. septbr. 1630. Men umiddelbart foran skiftet av denne dato er i Aalborg skifteprotokol (fol.157) indført en skifteakt dat. 4. septbr., hvorved Anders skrivers faste gods, derav en gaard i Vester Brønderslev med aarlig skyld 16 tønder byg, blir delt mellem hans 4 barn eller deres arvinger,og alle disse optræder der i 2 partier: det ene bestaaende av sal.Jens Andersen Hals' barn og hans søster Anne Andersdatter, som i fællesskap fik utlagt 9 1/2 tønde i gaarden i Brønderslev, og det andet parti bestaaende av sal. Anders Andersens barn og søsteren Johanne Andersdatter, som likeledes i fællesskap fik utlagt 6 1/2 tønde i samme gaard tillikemed æqvivalent i andet gods.

Det synes av dette arveskifte at maatte fremgaa for det første at raadmand Jens Andersen Hals har sittet som bruker av hele farsgodset, uten at der tidligere er holdt nogen endelig utskiftning av dette, dernæst at godset har været, hvad efter norske forhold vil kaldes odelsgods, paa Anders skrivers side, og endelig, at der har været to kuld barn saaledes som ovenfor anført. Først efter dette opgjør av Anders skrivers bo kunde skiftet efter sønnen raadmand Jens Andersen Hals fortsættes 6 septbr. 1630, og ved dette blev hans anpart av Brønderslev' godset opført med 6 1/2 tønde; en søsterlod paa 3 tønder er saaledes gaat over til hans partifælle Anne Andersdatter.

Efter dette maa det saaledes kun være Anders skrivers 2 yngste barn, Anders og Johanne, som er av hans ægteskap med Anne Andersdatter Kjærulf, og den norske slegt Hals (og Hammer), som stammer fra det ældste kuld, har saaledes neppe noget med slegten Kjærulf at bestille, med mindre der findes en bakenforliggende forbindelse. En saadan forbindelse antyder ogsaa Klitgaard i sine Kjærulfske Studier s. 11, hvor Anders skriver selv antas muligens at være en søn av Jens Andersen Kjærulf i Aalborg 1519. De 2 ældste barn , som interesserer norsk genealogi, er da fig. A. og B.

A. Jens Andersen Hals, født i tiden omkring 1570 i Hals, antok sit fødesteds navn, fik borgerskap som kjøbmand i Aalborg 22/10 1596, blev raadmand 2/8 1616 og var fra 1623 tillike meddirektør i Det spanske Saltkompani. Da de østerrikske tropper besatte Aalborg høsten 1627, flygtet han med sin familie samtidig med borgermesteren Lauritz Hansen til Norge, men maatte for sygdom stanse op i Marstrand, hvor han kort efter døde. Lauritz Hansen fortsatte til Christiania,hvor han fik midlertidig employ som myntinspektør og tiendebetjent (kgl. konfirm. 31/8 1628), indtil han i 1629 kunde vende tilbake til Aalborg og gjenindtræde i sit embede.

Jens Hals' enke Johanne Pedersdtr., født omkr. 1581, vendte efter sin mands død i 1627 tilbake til Aalborg og blev her begr. 1/1 1630, 49 aar gl. Hals efterlot syv barn, av hvilke en søn Hans døde i 1629, begr. 27/8 i Aalborg, 12 aar gl. De øvrige 6 barn levet alle ved det efter ham og hustruen Johanne aapnede skifte 2/9 1630 og endnu ved skiftesamlingen 16/6 1631, men inden boets endelige slutning 21/3 1636 var «den yngste pige» Gjertrud avgaat ved døden i ugift stand. I 1636 var der saaledes fem barn tilbake, av hvilke det ældste var sønnen Anders,som blev student 18/5 1616 og saaledes neppe kan være født senere end 1596, ja Klitgaard angir ham i sin artikel i det danske tidsskrift født 1591. Naar dette er tilfældet, blir det en fysisk umulighet at han kan være søn av Johanne Pedersdatter, som efter den i kirkeboken ved hendes begravelse anførte alder var født omkring 1581. Av skiftet efter faren fremgaar det forøvrig rent tekstkritisk at Anders har været hans sort av et tidligere ægteskap.

Ved skiftet 1630 efter Jens Hals og hans enke viste det sig at boet var særdeles velsituert. «Hovedeiendommen» i Aalborg, som han hadde beboet, blev værdsat til 2500 sletdaler,arvegods i Brønderslev av skyld 61/2 tønde (værd 285 rdl.) og flere mindre eiendommer tils. 4140 sletdlr.; sølvkander m.v. til 322 lod for 250 rdl.; løsøre 534 rdl.; utestaaende fordringer 2285 rdl. Hvor stor den samlede gjeld var fremgaar ikke tydelig av skifteakten, men der synes iethvertfald at være tilfaldt arvingene en betragtelig arv.²

2. Jens Hals har været gift 2 ganger. Med sin første, ukjendte hustru har han hat sønnen Anders, og med sin anden hustru Johanne Pedersdatter de øvrige barn: Maren, Anne, som begge blev gift 1630, Knut og Jens, som begge var umyndige ved skiftet i 1630:

a. Mag. Anders Jensen Hals, student 1616, baccalaur 1620, magister 1623, rektor i Kjøge 1624, i Helsingør 1626, og sogneprest i Slagelse fra 1627 til sin død i mars 1654. Hans sønnesøn amtmand i Ringsted og Sorø Paul Hals blev i 1698 adlet under sin mors navn Moth.

b. Maren Jensdtr. Hals, født 1610 i Aalborg og død 1/10 1672 i Christiania, blev gift 12/9 1630 Aalborg med Knut Andersen, som da kort forut var blit foged i Buskerud. Han var fra Aalborg'egnen og tjente først som «dreng» hos kongens skriver Axel Arenfeldt til Lysholt, som i pasbrev av 1/5 1621 skriver at Knut hadde skikket sig tro, flittig og vel, saa han med vilje og venskap blev forløvet. Han kom da som skriver og foged til Svenstrupgaard paa Sjælland hos Christopher Urne og fik ogsaa her det bedst ''skudsmaal, da han i 1628 og 1629 æsket tingsvidne om sit forhold. Da Urne i 1629 blev statholder i Norge, gjorde han 1/5 1630 Knut Andersen til foged i Buskerud, som da bestod av Modum, Sigdal, Norderhov og Hole; hertil fik han i forpagtning 3 av Kronens flomsager. I 1636 blev Knut foged i Hedemarken og Solør, i 1638 i Hedemarken og Østerdalen og i 1645 endelig, i Hedemarkens fogderi, i hvilket embede han stod til 1/5 1652. I sin fogedtid paa Hedemarken hadde han Stor-Hamar gods i forpagtning av Hannibal Sehested og Kronen til 1653, da han flyttet fra Stor-Hamar til Nøtle i Stange, hvor han døde i 1655, inden 5/9.

Knut Andersen brukte selv aldrig noget tilnavn, derimot antok hans barn, paa den ældste søn nær, navnet Hammer efter Stor-Hamar. Naar det i enkelte genealogier er antat at Knut Andersen kan ha været en bror av den samtidige handelsherre i Kjøbenhavn Lars Andersen Hammer (hvis efterslegt er den Gran-Gudbrandsdalske slegt Hammer), da foreligger herfor ingen indicier, og det er i sig selv litet sandsynlig. Barnene var flg.:

1. Hr.Jens Knutsen Hals, f.1631 paa Modum, tok sin mors tilnavn, blev 1652 student fra Herlufsholm, præceptor i Hitterdal, kapellan s.steds 1665, kapellan i Eidanger 1670 og sogneprest s.steds fra 23/7 1670 til sin død henved juletid 1674. -Under 7/8 1674 fik han kgl.bevill. til at ægte Elisabeth Coldevin, datter av borgermester i Tønsberg Jørgen Cortsen Coldevin og Johanne Isachsdtr. Falck, men dette ægteskap blev vel neppe fuldbyrdet; iethvertfald hadde hr.Jens ingen barn.

2-3. Johanne Knutsdtr. og Sophie Knutsdtr., opkaldt efter Christopher Urnes frue Sophie Lindenow, døde begge ugifte.

4. Hr.Christopher Knutsen Hammer , f.1639 paa Stor-Hamar, opkaldt efter Christopher Urne, blev student fra Herlufsholm 1657 og var fra 15/8 1670 til sin død 28/11 1688 sogneprest til Elverum, i hvis kirke hans portræt findes (Elverum II s.106).

5. Oluf Knutsen Hammer , f.1639,stiftsskriver i Trondhjem.

6. Hr. Anders Knutsen Hammer, f.1640, student fra Sorø 1659, immatr. 1660, sogneprest til Gausdal 1669 til sin død 1677; portræt i kirken.

7. Lars Knutsen Hammer, f.ca.1642, student 1661 fra Fredriksborg, døde ung.

8. Frederik Knutsen Hammer, f.1644, foged paa Hedemarken.

9. Frantz Knutsen Hammer, døde som ung.

10. Hr. Hannibal Knutsen Hammer, f.1646, opkaldt efter Hannibal Sehested, blev student 1666 fra Odense; sogneprest til Nes paa Hedemarken.

11. Elisabeth Knutsdtr. Hammer, f.1651 og begrav. 22/2 1709 i Hof i Jarlsberg, gift med sogneprest s.steds hr. Bent Christophersen Blekinge.

12. Abigael Knutsdtr. Hammer, f.omkr. 1654, blev gift med sogneprest til Ringsaker hr. Alf Pedersen.

c. Anne Jensdtr. Hals,var ved skiftet efter forældrene i 1630 trolovet og blev vel kort efter gift med hr. Erik Nielsen Børglum, sogneprest til Brønderslev.

d. Mag. Knut Jensen Hals, f. omkr.1614, blev student fra Sorø 1634, mag. 1643, opholdt sig i Odense 1635, Aalborg 1636 og hadde logi i Kjøbenhavn 1641; levet senere i Norge, en tid hos svogeren, fogden paa Hedemarken, til han 22/12 1643 av Christiania Domkapitel blev antat «til den prædikant der til Tolvprækenen i Christiania skulde forklare barnene lærdom,unge folk til kristelig undervisning samt til sukcentor for kortjenesten og sangen». Siden søkte han gjentagne ganger, 1644 og 1645, prestekald, men døde ubefordret 1652, begr.5/12 i Christiania; ugift.

e. Jens Jensen Hals, f. omkr. 1616,blev student fra Sorø 1636 og nævnes ved tinget i Aalborg i decbr. 1643. Under 12/4 1647 utgik kgl. ordre til biskopen i Aalborg om «hr. Jens Hals» at indta i Aalborg Hospital. Han har saaledes været ordinert prest, hvad der stemmer med Klitgaards oplysning at «hr.» Jens Jensen Hals 1669 eiet en grund i Nibe by, hvorfor han uten tvil maa være den hr. Jens Hals som i Wibergs danske prestehistorie opføres som kapellan i Sæby i en tid mellem 1645 og 1653 uten nærmere bestemt anførte embedsaar, men det har sandsynligvis været i aarene 1645 til 1647. Om han ved sistnævnte aar er but sindssyk eller hvad nu aarsaken har været til at han kom i hospitalet, maa han imidlertid forinden vistnok ha været gift og hat en søn: Peder Jensen, der døde som borger og handelsmand paa Bragernes 1688, begr. 8/8. Da hans bo blev registrert, blev samtidig foretat seqvestrationsforretning, idet Peder den 20/5 1680 hadde dræpt en hattemaker Peder Henriksen, hvis enke Sara Hansdatter og arvinger han derfor hadde tilsagt 150 rdl., av hvilke de 99 rdl. fremdeles henstod ubetalt ved hans død. For summen hadde Peder Jensens «fætter » ((ovennævnte) hr. Christopher Knutsen Hammer i Elverum kautionert i 1680, da Peder hadde indfundet sig paa prestegaarden og formaaet ham dertil. Efter hr. Christophers død i 1688 fik dennes brødre Hannibal og Frederik Hammer som værger for barnene befatning med saken og gjorde krav paa summen i det skifte som 14/4 1706 blev holdt efter Peder Jensens enke Anne Pedersdatter [Baar ], hvem de kalder sin «svogerske ». Dette ægtepars barn var fig.:

1. Jens Pedersen Baar, løitnant, var utenlands i 1706 og da enkemand efter en datter av Lars Broge i Skien. (Kfr. skifte 2/4 1705 Skien efter hendes søster Maren Larsdtr.Broge.)

2. Peder Pedersen, bosat i Skien 1706, gift med Mette Andersdtr. Storm; deres søn, senere sogneprest til Solum hr. Anders Pedersen Storm var f. 30/7 1687 i Skien.

3. Kirsten Pedersdtr. Baar, f. omkr. 1665, døde 18/6 1727 i Stange som enke efter kavaleriløitnant Jacob Nielsen Heidemark, død 11/11 1723 paa Lille Ringsaker; efterlot otte barn og har stor efterslegt.

4. Marthe Pedersdtr. var hjemme paa Bragernes i 1706.

5. Margrethe Pedersdtr. var likeledes hjemme 1706.

6. Maren Pedersdtr. Baar, f.1673 og begr. 1/4 1746 Løiten; gift med parykmaker Hans Bernhoft. (Slegten Bernhoft s.258.)

B. Anne Andersdtr. Hals, optræder i 1630 sammen med sin fuldbror raadmand Jens Andersen Hals ved arveutlægget av sin fars faste gods og levet fremdeles i 1636 i Hals. Gift 1.gang med Jens Andersen Juel,³ død omkr. 1614 og begr.i Hals kirke, hvor hans gravsten ligger nær koret. Nævnes i Aalborghus jordebøker 1600 til 1613: «Jens Andersen Juell, boendes udi Hals, haver hans Gaards Landgilde fri, for hand er Delefoged i forn. Hals Birk. Delefogden var kommunens offentlige sakfører, som paatalte retskrænkelser overfor den, førte paa godseierens vegne tilsynet med bønderne etc., men med noget mindre myndighet end den senere tids ridefogder.

Gift 2. gang,maaske 16/5 1620, med eftermanden i embedet, delefoged Niels Jensen Schelvig-,som døde omkr. 1632 i Hals. Han hadde været birkefoged fra 1609 til Jens Juels død, og har formentlig efter navnet at dømme været en nordmand. I dette ægteskap hadde Anne en søn Jens Nielsen, som levet i 1635, men hvis senere skjæbne ikke kjendes.

Med Jens Andersen Juel hadde hun foruten Nils og Anne, som ikke har interesse for Norge, flg. barn:

a. Birgitte Jensdtr., var i 1632 gift med Christopher Christensen fra Ulsted.³

b. Knut Jensen Juel, optraadte 18/6 1632 ved tinget i Aalborg «paa sin bror Anders Jensens vegne, barnefødt i Hals gaard,» hvor Knut selv bodde som delefoged i Hals birk. Iflg. Hovedskattemandtallet 1661 var han da enkemand og hadde «ingen barn hjemme».⁴

c. Anders Jensen Hals, født i Hals gaard, tok morens tilnavn, opholdt sig i Hals ved skiftet i 1630, men er vistnok ikke meget senere kommet til Skaane, hvor han første gang nævnes i Ystads told-og akciseregnskaper 23/9 1635 som betalende malt- og ølakcise i denne by, og fra 1646 anføres han som skatteborger i Ystads stadsregnskaper. Fra 1650 var han raadmand, nævnes som saadan første gang 11/2 (Ystads pantebok), og fungerte like til 22/12 1666, paa hvilken dag han deltok i borgermester og raads vanlige utdeling av bidrag til de husarme ved deres julefest. I Bytingets dombok 13/9 og 20/9 1652 kaldes han foruten raadmand ogsaa kgl.Maj.s ridefoged til Malmøhus. I febr. 1667 avgik Hals ved døden og blev begr. 8/3 i Ystad.⁵ hvorefter registrering i boet blev foretat 1/7 og skifte avholdt 26/7 næstefter. Der opstod straks uenighet mellem Hals' enke Maren Nielsdatter og hans eneste barn, Jens Andersen Hals, som var søn av et tidligere ægteskap, og da parterne ikke kunde komme til enighet, fik Jens utvirket generalguvernørens ordre av 17/8 1669 til avholdelse av nyt skifte ved byfogden og fire utenbys embedsmænd. Det nye skifte blev foretat 12/11 til 23/11 1669 og konfirmert ved Lunds landstingsdom 24/3 1670, men enken Maren var hermed særdeles misfornøiet og appellerte til Hofretten i Jönköping, og her blev ved dom av 1/12 1670 landstingsdommen ophævet og magistraten i Ystad paalagt at foreta helt nyt skifte «efter lov og recess».Saa blev for tredje gang skifteforretning foretat 17/2 1671 i sal. Anders Hals' hus, og her blev da mor og stifsøn endelig forlikt, saaledes at Maren skulde utbetale Jens Hals i farsarv 380 rdl. sølvværdi, fordelt paa 3 terminer, og selv beholde boets
øvrige middel og formue mot at betale den paa boet hvilende gjeld.⁶ Jens arvet ialt 3061 rdl. efter sine forældre. Gift 1.gang omkr.1635 i Ystad med Sidsel Pedersdtr. Ring, som ifl.St. Petri kirkes regnskaper blev begr. 30/10 1653. Hun var søster av raadmanden Hans Pedersen Ring, en av byens mest fremstaaende mænd,⁷ død 1674, av handelsmanden Christen Pedersen Ring og av Dorthe Pedersdtr. som var gift først med hr. Jacob Jensen og derefter med hr. Bonaventura Jacobsen Weiser,⁸ begge sogneprester til St. Petri menighet i Ystad.⁹ Gift 2. gang omkr. 1654 med Maren Nilsdatter, som var en søster av den i norsk genealogi meget notable person Werner Nielsen, Werenskiold' ernes stamfar, foged paa Lister (1659), raadmand i Christiania 1664, lagmand i Fredrikstad 1682, herre til
Borregaard, Hafslund, Holleby og 148 gaarder og gaardparter paa Østlandet. Denne mand var født 13/7 1625 i Ribe stift og døde 13/9 1695 paa Hafslund, begr. i Skjeberg kirke. Han kom med to tomme hænder til Norge,som det heter i inskriptionen paa hans gravsten: .«der jeg drog fra Hjemmestaffn var alt det som jeg aatte |Mit blotte Erlig Røgt og Naffn| Jeg mere ej formaatte Men før mit Lefnets Sol gich ned Da hafde jeg i Welde |Med respectatz og Wærdighed |Stort godz blant Norske Fielde,» -- han efterlot en nettoformue paa 82 645 rdl. Hans hustru Helvig hristensdatter, født 1653, døde i 1692 (ikke 1682).¹⁰

Da raadmand Anders Hals var død i Ystad, reiste Werner Nielsen derned for at bistaa sin søster med boet. Maren Nielsdatter var saaledes «fra Ribe stift», og søskenderne har maaske nok vokset op i meget enkle kaar i Haderslev' eller Flensburg' egnen, hvorfra der kom mange utflyttere baade, og det i betydelig antal, til Norge og til Skaane, fra hvilket siste landskap samtidig ogsaa foregik nogen utflytning til Sørlandet, specielt til Mandal. Efter sin ægtefelles død blev Maren bosittende i Ystad, hvor hun ved tinget 28/4 1673 blev dømt til at betale en gjeldspost fra mandens tid, og hvor hendes iboende gaard i østergate blev vurdert og utførlig beskrevet 4/9 1679; senere høres intet til hende. -Raadmand Anders Hals'eneste barn var sønnen av 1.ægteskap:

Jens Andersen Hals, rimeligvis født omkr. 1636 i Ystad, var inden 1667 ridefoged og forvalter paa Bollerup i Skaane, kaldes ogsaa «arrendator» og deltar livlig i skifteprocessen efter faren. Ved skiftet 31/8 1674 i Ystad efter borgeren Tilluf Jacobsen og hustru Ingeborg Pedersdatter optraadte han paa barnenes vegne, saasom «han hadde deres moster udi senge». Hvad Hals' hustru het vites f.t. ikke, men han hadde med hende otte barn som vokste op:

1. Lars Jensen Hals, formentlig en av de yngste sønner, døde som fhv. maanedsløitnant 1712 i Kjøbenhavn, hvor skifte efter ham holdtes 17/1 1713. Han efterlot enke, Kirsten Sørensdatter, men ingen barn, hvorfor hans efternævnte søskende opføres som arvinger. I boet nævnes 2 norske kander med litet sølvbeslag. ¹¹

2. Niels Jensen Hals, opholdt sig i Kvikne ved brorens skifte 1713; fra ham stammer Kvikne'grenen av Hals'erne, se noget herom i «Familien Hals» s.95 og 99.

3. Hans Jensen Hals, opholdt sig likeledes i Kvikne i 1713.

4. Knut Jensen Hals, f. 1660, var i Aamot 1713, blev kaptein ved Skiløperkorpset og døde 27/8 1725 paa sin gaard Aaset i Aamot. Han er stamfar til den utbredte norske slegt som omhandles i A.V.Rasch: Familien Hals; se ogsaa Finne-Grønn: Elverum I og II.

5. Anne Jensdtr. Hals, opholdt sig i 1713 i Ystad.

6. Sophia Jensdtr. Hals, opholdt sig i 1713 i Aamot, var f. 1676 og blev begr. 10/12 1763 i Vinger; gift med Hans Jensen Bay paa Holte i Vinger.¹²

7. Maren Jensdtr. Hals, opholdt sig likeledes i Aamot 1713.

8. Karen Jensdtr. Hals, var 1713 gift med kvartermester av det 18. kompani Elias Eriksen og bodde da i Rævegate i Kjøbenhavn; se Elverum I s. 502.

Blandt de «spredte Hals'er», som er medtatt i «Familien Hals», nævnes s.98 en kaptein Hans Hals, som døde 1740 i Saude i Telemarken, og s.100 og 105 en informator i Øiestad Henrik Hals. Disse var brødre, født i Aalborg og sønner av en Ib Hals. Henrik,som var født i 1695, blev student 1719, konditionerte derpaa først hos presten Crøger i Andebu og fra 1720 hos presten Kierulf i Øiestad; her holdt han ogsaa privatskole fra 1722 til han i 1733 blev lærer ved fattigskolen i Skien. Han var baade duelig og skikkelig, men da han i 1734 vilde søke klokkerembedet i Saude, raadet bispen ham fra det, «fordi han der hadde en fordrukken bror, som var kaptein »; under 28/9 1736 blev han klokker i Hurum og døde her i 1739. -Den s.106 flg. anførte hr. Jens Jensen Hals, skrev sig Halse, var født 1682 i Understed og søn av degn Jens Gregersen Halse, som var student fra 1666 og igjen søn av sogneprest til Hals hr. Gregers Davidsen. Den unge Jens blev student i 1705, derefter huslærer paa Fyen, klokker i Risør, kapellan i Mandal 1721, sogneprest til Nykjøbing paa Mors fra 1741 til 1760 og døde 1767; gift 5/1 1718 i Risør med Antonette Augusta Amalie Storhammer, død 1768 i Nykjøbing.

1) Jfr. Aalborg Stifttidende, 1914 nr.134,hvorfra ogsaa ordlyden av ovenstaaende inskription er hentet.
2) Om boet og dets retstvister se D. H. Wolff: Jens Bang s. 20 fig.
3) I dansk Personalhist. Tidsskr. 1928 s. 57 tillægger postmester Klitgaard nærvær. meddeler at ha begaat den feil (tidligere, 1914, i «Elverum, I s. 416 noten) at ha gjort Jens Andersen Juel til bror av raadmand Jens Andersen Hals, mens han rettelig var gift med søsteren og saaledes kun svoger. Forholdet er imidlertid helt omvendt, idet hr. Klitgaard senest paa brevkort, dat. Aalborg 13/11 1911, meddelte flg.: «I Aalborg Tingbog 11/6 1632 nævnes Raadmand Jens Andersen Hals, der jo var død, som Værge for Birgitte Jensdatter, der var Datter af hans Broder Jens Andersen i Hals (død før 1618), og som var gift med Christoffer Christensen fra Ulsted (Kjær Herred). Feilen skriver sig saaledes fra hr.
Klitgaard, men nu har da begge parter rettet den, saa den forhaabentlig maa være avlivet for alle tider.
4) Se forøvr.om ham i Jydske Saml.I,8 s.258 og dansk Hist.Tidsskrift 8 III,s.171 flg.
5) Ystads høgre allmänna Läroverks Arkiv:Skolans Räkenskaper 1667.Ystads St.Maria kirkes regnskaper i volum B. av Skånska Kommissionens af åren 1669-1670 Arkiv (Riksark.,Stockholm).
6) Göta Hofrätts Arkiv i Jönköping beror Hofrettens dombok for 1/12 1670 med de vidtløftige akter. Se ogsaa Skåninge Landstings protokol 1667 –1671 fl. st.
7) Se om ham Släkten Palme » av Olof Palme.
8) Hans bror var mag. Gaspar Jacobsen Weiser, professor i Lund, landsforvist av svenskerne for sin dansk-venlige optræden i 1676, senere lector theol, i Christiania, hvor han blev begr. 25/8 1686.
9) Ystads raadsturets dombok 1/10 og 15/10 1667 samt 10/3 1668.
10) D.n. Personalhist. Tidsskrift 1922 s. 48, jfr. 1912 s. 247.
11) Underadmiralitetens Skiftechartequer 1712 –1714, fol. 215. Riksark. i Kjøbenhavn.
12) Disse opplysningene er feil. Det er senere slått fast at Sophia Jensdtr. Hals ble gift med Ole
Gudmundsen Nabset i Åmot, og at hun døde der i 1742.