Tingmøte Røyken, 30-03-1683
Lier Røyken Hurum 1683 (nr. )

Anno 1683. dennd - 30 Martj er rettenn administrerit || paa dennd anornede tingstue Huussebye i Røgen || offueruerendiss Kong/elig/ Ma/yestets/ fougit erlig, och wel||fornemme mannd Mo/nseigneur/ Jens Nilssen bøide||lennssmandenn welfornomstige mand Erlannd || Mogennssen Aaraas med effterschreffne || laugret, || Lauridz Røe, Peder Mortenssruud, Rassmus Gutissrud || Hannss Vester Heggenn, Lauridz Grimsserud och Knud Offneruud, ||

Sak nr. 17 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683 (nr. )

Kong/elig/ Ma/yestets/ fougit Mo/nseigneur/ Jens Nilssen paa || Hannss Ammeruds vegne effter forregaaende || steffnemaall aff Christen Faallestad och Ped/e/r || Hoff som for retten tilstod at de dend 14 || Febr/uary/ varsell gaff Laurids Vear til i dag || at møde sichtelsse, siun och vidnissbiurd || at paahørre spørssmaall at tilsuarre || och domb at lide, Jligemaad/e/r jndsteffnt || Gund/e/r Huussbye, Mo/nseigneur/ leutenant Adam || Berent, med sin hustrue Catrine Anne || Villingstad, Haluor Biørnnestad, Christen || Olstad, And/e/rs Olstad och Olle Ammerud || saasom widnissbiurd j sagen som || alle vndtagen leutenantens kierreste || comparerit, Da frembkom først || Hanss Ammerud, sichtid och sag gaff || Laurids Vear at hannd dennd 10 Febr/uary/ sist || affvigt røchte enndell aff hannss schieg aff || hannem paa Villingstad som sidenn schall || werre fundenn ved aldmindveien opsat || paa en høy stage vdj en kløfft huor wnnd/e/r || en synnderlig vention aff træspoller schall || verre giort hannem til en stor scham || spot och vanerre, Dette siger hannd gaff || til kiende for K/ongelig/ M/ayestets/ bøidelennssmand Erlannd || Mogenssen Aaraas, som for rettenn tilstod || at hand paa rettenns vegne med Haluor || Biørnestad, och Christen och And/e/rs Ølstad dend || 11 Febr/uary/ var Hanns Ammeruud følgachtig || och tilstod be/mel/te medhaffte mennd, at de ved en || korssvej som gaar til Katterøe funde || en stage opreist bundenn ved en scherde||gaaard Offuen paa stagen var giort || och opsat nogen tilsammen føiede spoller || ligesom et taarnn med en kløfft offuen || vdj huor de fant endell graa haar at || verre jnndsat, som Hannss Ammerud || vedkiende at verre aff sit schieg || som Laurids Vear afftenen til* ||tilfornn effter hanss beretting schal haffue || hannem affrøgt som nu for rettenn andvistis || och hoss Haluor Biørnnestad siden det bleff funden || med be/mel/te samenbunden spoller, haff/ue/r verrit || beligende och aff Hans Amerud jgien for reten || vedkient bleff at verre aff hans schieg, || Be/mel/te trende siunssmennd befant och samme tiid/e/r || at Hans Amerud haffde mist endeell || aff sit schieg paa dennd høyrre side, || De jndsteffnntte proff som her om prouffue schulle || bleff paaraabt da frembkom først vdj || retten Gunder Hussebye och effter afflagde || eed proffuid at en synndags mørgen (morgen) som hand || gich til kirchen paa Biørnestads eye da komb || Gabrill Villingstad rindenndis (ridendis?) effter hannem || och som de kom i følge i Biørnestad kleffuenn || lige vd for be/mel/te stage schulle Gabriel sige || til hannem huad er det der staar see der det || er lige som det schulle verre schiegit hanss || Hans Ammerud, huilchen proffning || Gabrill som var til vedermaall ey || ved at verre passerit, ||2. Mo/nseigneur/ leutenant Adam Berrennt paa Willingstad || effter afflagde bogered proffuit, at en løff/ue/r||dag for nogen tiid siden kom hannd || hiem aff marchen och fannt Laurids || Vear och Hanss Ammeruud i sin stue || som hafde atschillige snach for han||dem, da jblandt andet sagde Hans || til Lauridz at hand schulle giffte || sig och iche løbe fra dend enne horre || och til dend anden, nogen tid der||effter saa hand at Lauridz sloug Hans || Ammerud ved ørrit, och dermed kom || omkull med hueranden paa gulffuit || Da raabte leutenanten och sagde Lars || Larss, saa stod de begge op, da tog || Hans sin øxsse i haanden och Lars || tog fat med hannem om øxsen, och da slap || Hans øxssen och Laurids kaste dend vnd/e/r || borid, siden kom hannss hustrue jnd och || och leffuerit Hans Ammerud øxssen och bad || han/nem/ gaa sin kaass hun ville jngen || clammerj haffue j stuen, vidre wed hannd || iche at proffue som denne sag nogit anrører, ||3. Leutenantens hustrue møtte iche, ||4. Gabriell Villingstads hustru Anne || Augustinisdaatter effter afflagde ||bogereed proffuit, at hun allenne saa || Larss Vear och Hans Ammerud side jnde || i leutenantens stue paa Villingstad mens som || hun iche var lenge der jnde fornam hun || aldelis ey til nogen klammerj, ||Kong/elig/ Ma/yestets/ fougit Mo/nseigneur/ Jens Nilssen tilspurde || Lars Vear om hand nogit jmod jndførte || sigtelsse siun och proff, haffde sig nogit || til befrielsse hand det da nu for retten || vilde tilkiendegiffue, Huor til hand || suarid och begiertte sagen at opsettis til || neste ting saa schulle hans suar paa||følge sampt opsettelssen begiertte beschrefuen || som hannem ey kand vegris mens || sagen til neste vedbørlig berammede || ting hermed forfløttis, och forrelegis || da partterne med huis de til paastand || tienlig annseer at comparere saa enndiss || dennd deell loug och ret medholdig er || Datum vt supra, ||