Til
Grafisk Anetavle
Tord
Christensen Rødby/Ugstad
(ca. 1624 - ca. 1676)
Tord Christensen
ble født ca. 1624 på gården Nordre Rødby,
Hurum, Buskerud. Han døde ca. 1676 på gården Nedre
Ugstad, Hurum, Buskerud. Han var sønn av Christen
Toresen Rødby og en ukjent mor. Tord var gift med N.N.
Hansdatter Jaren. De hadde barna:
1.
Ingri
Tordsdatter, g.m. Jon Sivertsen Rødby. 2.
Anne Tordsdatter,
3. Ingeborg Tordsdatter, g.m. Even Fridrichsen. Bosatt i Holmestrand.
"Fredag
næst føre Jul 1665, som var dend 22 December" blev Peder Hoff
begravet ved Hurum Kirke og Omegnens Bønder var naturligvis tilstede tilligemed
Lensmand, Foged og mange andre. Ved
Gravølet blev der efter Tidens Skik pokulert dygtigt, og det stærke
Øl steg Gjæsterne snart til Hovedet. Specielt
syntes Fogden Jens Olsen og Bonden Thord Uggestad at have været særlig
stridslystne. Først "geraadede
de udi Schielderier med hinanden omb de penge, som stod imellom Poul Pedersen
och Thord Uggestad". Dernæst slog Fogden Thord i Ansigtet, som det
syntes uden større Anledning og sagde til ham: "Du schalt betale mig
Plouggpenge." "Jeg er Mand til at betahle dig," svarede Thord;
men Fogden slog ham atter, hvorefter Lauridz Selvig og de andre løb til
og holdt Thord for at forhindre videre Slagsmaal til hans store Fortrydelse, idet
han udbrød: "I holte mig som en Skielmb, medens Jens Olsen slog mig." Det
lykkedes dog de Tilstedeværende at tilveiebringe en Forsoning mellem dem,
og til Besegling af Freden vandrede de to stridende Parter op og satte sig i "Høysædet"
og drak Øl sammen. Thord foreslog
noksaa sagtmodig, at Fogden skulde sige ham til næste Gang, han vilde slaa
ham, og trakterede ham med, Tobachspiber med Tobach", hvilken Elskværdighed
Fogden paa sin Side øieblikkelig gjengjældte. Freden
syntes saaledes fuldstændig gjenopprettet og Thord lovede endos Fogden at
betale ham de Penge, han var ham skyldig. Men
Herligheden varede ikke længe; pludselig gaar Thord Uggestad, hvem Øllet
havde gjort aldeles rasende, en ren Bersærkergang; han griber Fogden med
den ene Haand i Haaret, medens han med den anden slaar ham af alle Kræfter
i Ansigtet. Det opstod et vildt Slagsmaal,
hvorunder Parterne tilsidst naar helt ud paa Gaardspladsen. Her udbryder den mishandlede
Foged: "Gud giffue Jombfruen var hjemme." "Jeg giffuer Jombfruen
een god Dag och min Herre Mand ochsaa," svarer Thord, der ikke var til at
stagge. Endelig blev de adskilte, og
sat op i hver sin Sslæde og kjørt derfra. Til Tinget 2den Marts 1666
stevnede da Jens Olsen Thord Uggestad at stande tilrette for sin Optræden,
og som Vidne var blandt andre Bønder fra Hurum ogsaa indstevnet Lauridz
Selvig. Fogden Jens Olsen, der fremdeles
var meget fortørnet over den lidte Mishandling, "satte udi Rette,
omb iche bemeldte Thord Uggestad for sin Forseelse bør at være freedløs
och sin Æhre haffue forliist efter Norges Laug och for hans Schelderiier
paa Gaardtzfougden at liide efter Wanheelgebalchens 21 Cap. Andre til Affschye
och Exempell". Thord Ugestad mødte
meget angergiven og kom med den sædvanlige Undskyldning, "at hand var
offuerflødig drucken, saa hand indtet vidste, huad hand sagde". Sagen
blev udsat til Tinget 26de April, hvor Parterne atter mødte. Fogden forlangte
nu "een endelig och forsuarlig domb". Thord Ugestad bad pent for
sig, "och begierede ydmygeligen, at Sagen endnu maate opsettis till een wiis
bestembte Tiid och iche slutte nogen Domb denne Gang, paa det hand endnu kunde
fremstille sig hos dend gunstige Herr Lehnsherre Welbaarne Herr Tønne Huitfeld
och Fougden Jens Olsen till een wenlig Forliigelse, som hand aff Redsel hidindtill
iche haffde tort giøre". Dette
blev ham indvilget og Sagen blev atter udsat til 12te Juni.Da man intet mere hører
om Sagen, maa man antage, at det har lykkes Thord Uggestad baade at formilde "dend
gunstige Herr Lehnsherre" og slutte "een wenlig Forliigelse" med
Fogden Jens Olsen, hvilken sidste Ceremoni vistnok ikke er løbet af uden
ved Hjælp af nogle af Thord Ugestads blanke Dalere. Mer
info kommer.......1)
1)
Ingar Nilsen 1902: Selvig i Hurum, side 8ff
Genealogen Nr. 1/2001, side 44.
Hurum gårds- og slektshistorie, bind 1, side 381 og 393.
|