Til Grafisk Anetavle

Tord Christensen Rødby/Ugstad (ca. 1624 - ca. 1676)

Tord Christensen ble født ca. 1624 på gården Nordre Rødby, Hurum, Buskerud. Han døde ca. 1676 på gården Nedre Ugstad, Hurum, Buskerud. Han var sønn av Christen Toresen Rødby og en ukjent mor. Tord var gift med N.N. Hansdatter Jaren. De hadde barna:

1. Ingri Tordsdatter, g.m. Jon Sivertsen Rødby.
2. Anne Tordsdatter,
3. Ingeborg Tordsdatter, g.m. Even Fridrichsen. Bosatt i Holmestrand.

"Fredag næst føre Jul 1665, som var dend 22 December" blev Peder Hoff begravet ved Hurum Kirke og Omegnens Bønder var naturligvis tilstede tilligemed Lensmand, Foged og mange andre.

Ved Gravølet blev der efter Tidens Skik pokulert dygtigt, og det stærke Øl steg Gjæsterne snart til Hovedet.

Specielt syntes Fogden Jens Olsen og Bonden Thord Uggestad at have været særlig stridslystne.

Først "geraadede de udi Schielderier med hinanden omb de penge, som stod imellom Poul Pedersen och Thord Uggestad". Dernæst slog Fogden Thord i Ansigtet, som det syntes uden større Anledning og sagde til ham: "Du schalt betale mig Plouggpenge."
"Jeg er Mand til at betahle dig," svarede Thord; men Fogden slog ham atter, hvorefter Lauridz Selvig og de andre løb til og holdt Thord for at forhindre videre Slagsmaal til hans store Fortrydelse, idet han udbrød: "I holte mig som en Skielmb, medens Jens Olsen slog mig."

Det lykkedes dog de Tilstedeværende at tilveiebringe en Forsoning mellem dem, og til Besegling af Freden vandrede de to stridende Parter op og satte sig i "Høysædet" og drak Øl sammen.

Thord foreslog noksaa sagtmodig, at Fogden skulde sige ham til næste Gang, han vilde slaa ham, og trakterede ham med, Tobachspiber med Tobach", hvilken Elskværdighed Fogden paa sin Side øieblikkelig gjengjældte.

Freden syntes saaledes fuldstændig gjenopprettet og Thord lovede endos Fogden at betale ham de Penge, han var ham skyldig.

Men Herligheden varede ikke længe; pludselig gaar Thord Uggestad, hvem Øllet havde gjort aldeles rasende, en ren Bersærkergang; han griber Fogden med den ene Haand i Haaret, medens han med den anden slaar ham af alle Kræfter i Ansigtet.

Det opstod et vildt Slagsmaal, hvorunder Parterne tilsidst naar helt ud paa Gaardspladsen. Her udbryder den mishandlede Foged: "Gud giffue Jombfruen var hjemme." "Jeg giffuer Jombfruen een god Dag och min Herre Mand ochsaa," svarer Thord, der ikke var til at stagge.

Endelig blev de adskilte, og sat op i hver sin Sslæde og kjørt derfra. Til Tinget 2den Marts 1666 stevnede da Jens Olsen Thord Uggestad at stande tilrette for sin Optræden, og som Vidne var blandt andre Bønder fra Hurum ogsaa indstevnet Lauridz Selvig.

Fogden Jens Olsen, der fremdeles var meget fortørnet over den lidte Mishandling, "satte udi Rette, omb iche bemeldte Thord Uggestad for sin Forseelse bør at være freedløs och sin Æhre haffue forliist efter Norges Laug och for hans Schelderiier paa Gaardtzfougden at liide efter Wanheelgebalchens 21 Cap. Andre til Affschye och Exempell".

Thord Ugestad mødte meget angergiven og kom med den sædvanlige Undskyldning, "at hand var offuerflødig drucken, saa hand indtet vidste, huad hand sagde".

Sagen blev udsat til Tinget 26de April, hvor Parterne atter mødte. Fogden forlangte nu "een endelig och forsuarlig domb".
Thord Ugestad bad pent for sig, "och begierede ydmygeligen, at Sagen endnu maate opsettis till een wiis bestembte Tiid och iche slutte nogen Domb denne Gang, paa det hand endnu kunde fremstille sig hos dend gunstige Herr Lehnsherre Welbaarne Herr Tønne Huitfeld och Fougden Jens Olsen till een wenlig Forliigelse, som hand aff Redsel hidindtill iche haffde tort giøre".

Dette blev ham indvilget og Sagen blev atter udsat til 12te Juni.Da man intet mere hører om Sagen, maa man antage, at det har lykkes Thord Uggestad baade at formilde "dend gunstige Herr Lehnsherre" og slutte "een wenlig Forliigelse" med Fogden Jens Olsen, hvilken sidste Ceremoni vistnok ikke er løbet af uden ved Hjælp af nogle af Thord Ugestads blanke Dalere.

Mer info kommer.......1)

1) Ingar Nilsen 1902: Selvig i Hurum, side 8ff
Genealogen Nr. 1/2001, side 44.
Hurum gårds- og slektshistorie, bind 1, side 381 og 393.