Til Grafisk Anetavle Sønnen Endre
Til Grafisk Anetavle Datteren Malene

N.N. Lauritsdatter Børøy (ca. 1530 - ca. 1615)

N.N. Lauritsdatter døde omkring 1615 på gården Eide, Bømlo, Hordaland. Hun var gift med Torstein Olson Børøy. De hadde barna:

1. Endre Torsteinson. f. Børøy på Bømlo. d. før 1606, Børøy på Bømlo
2. Kristoffer Torsteinson. f. Børøy på Bømlo. d. 1631, Sveio gård i Sveio (Sveen).
3. Malene Torsteinsdatter. f. Børøy på Bømlo, g.m. Villum Voll før 1606, kalles "høstrue".
4. Inger Torsteinsdatter. f. Børøy på Bømlo.
5. Brita Torsteinsdatter. f. Børøy på Bømlo.
6. Alis (Adelus) Torsteinsdatter. f. Børøy på Bømlo. Hun ble første gang gift med Mads Jonson til Sveen, Sveio, av den adelige "Slede" eller "Dall" ætta. Andre gang ble hun gift med Rasmus Pedersen, sogneprest til Torvastad.

Første gang eierene på gården Børøy er nevnt er i 1553, da en Henrik Olson på kona, Dorte Lauritsdatters vegne, selger en "halvgaard" Børøy og en "ødegaard" som lå på Bremnes i Gåsland sogn, til Torstein Olson og kona hans, som var en søster til Dorte. Kjøpebrevet lyder slik:

"Jeg Hendrick Oelsszenn kiendis for alle mett thette mitt obne breff, att ieg mijn godhe wilie oc samtycke haffuer soltt oc affhentt fra oss oc alle wore arffuinge oc indtill erlig oc forstandig mand Torsten Olsszen oc hans hustru, forscreffne Dorrittes ecte søster, en halgord heder Berrø oc ligger y Sundhordeland y Muster sogen, mett en øde gord på Bremnes y Gaaslands sogenn, som myn hustrw forne Doritte haffuer erfft effther siitt folck, frelseligen att nyde, bruge, oc beholle schulle tiill euerdelig eigenn, oc kiendis ieg mig att haffue anamitt oc vpboritt aff forne torstenn fuld werd oc penninge minste oc mieste som y wortt kiøp kom, oc schøtings owre mett. saa ieg hamm for god betaling gansche gierne betacker. Ther fore beplicter ieg mig att frij hiemle, oc fuldkomeligenn tiilstaa, forscreffne Torsten oc hans arffwingge same halgord oc oc ødegord mett alle the laather oc lunder som nu tilligger oc aff gamell tiid tiillegett haffuer, inthet vndertagen y nogen maade, oc kiendis wij oss eller wore arffuinge ingen lød, partt, eller dell, at haffue y forne halgord eller ødegord effther thenne dag y nogen maade. Tiill ydermere wittnisbyrd haffuer ieg kierliigenn tiilbedett erliige oc forstandige mend som er Lauris Perrssen borgermester ij Berg(e)nn Rassmus Hanssen oc Lauris Wog raadmend for mig att besegle effth(e)rty ieg er icke siellf laugrettismand. Datum Berg(e)n søndag cantate anno mdliij."

Det kan ikke ha vært hele gården som Torstein kjøpte, for Børøy er noe større enn en gård i skatteklassen "halvgaard". I 1563 betalte Torstein 1 1/2 riksdaler i skatt av jordegodset sitt, som tilsvarte 3 lauper smør, men det er ikke sagt hvor det lå, og i 1590 og 91 er det sagt at Torstein eide 1 1/2 laup i Børøy. Det er antagelig dette han kjøpte i 1553.

Etter 1591 løste Torstein inn resten av gården, for i skiftet etter han i 1606 eide boet hele gården. Gården ble da utlagt på barna. Sønnen Kristoffer arvet 1 laup smør 1 hud, det samme som sønnesønnen Ola Endreson. De to døtrene Inger og Brita arvet 1/2 laup smør 1/2 hud hver. Det er da sagt at de skiftet odelsgods, og dersom det er rett må hele gården ha vært i ætta sin eie føre 1550.

At N.N. Lauritsdatter er identisk med enken på Eide kommer frem av følgende sak fra tingbok NR. 3 for Sunnhordland 1651 - 1653, der hennes sønn Kristoffer Torsteinsen og datteren Malene også nevnes:

"Peder Nielsøn paa Loding i Bummellen, haffde med en Slotzsteffning ladet Steffne nogen Proff Anlangendis en Øde plads paa Bremness liggendis bette. Loding kaldet, som thilforne schal haffe ligget vnder En Gaard Wold kaldet, och frembkom først for Retten Rassmus Berie och Proffuit med fuld bogeræed, at det war hanne. wel witterligt at Wolds bosidere haffde settrit i Eidsmarck udj Roelsfiorden, altiid for 30 Aar siden den ene effter den anden, och haffde werit i deris minde derfor, mens hand da haffde giffuet dennem widste hand iche, ellers haffde det werit it Folch som bode paa bode Gaarden, Moderen bode paa Eide och Dateren paa Wolden, och siden Moderen døde hendis Søn, wed naffn Christopher, som Vngefer och 16 Aar siden døde, och hun som Søsteren war hede Malene, huis dater som hede Biritte bode der siden indtil nu for 1 Aar siden, Anlangendis det plads bette. Peder po Bor, Loding kaldit, siger han altiid at haffue werit Woldlaten(?) kaldet, och ligget vnder Wolden indtil bette. Peder Niels Tog det op,Dernest frembkom Jacob Waarland och Proffuit sammeledis med fuld bogeræed, at Woldens besidere haffde Settrit saalenge hand kunde mindes,

Vngefer 20 Aar i bette Roelsfiorden, och hafft det for betaling, saa haffde det och werit it Folch som bode paa begge Jorder, och om det plads Loding war hanne. witterligt lig som Rassmus wandt, Jligemaade fremkom Aamund Wigge och Proffit om det samme at kunde mindes i 16 Aar, huorpo hand saauel som de andre giorde deris æd, Dereffter frembfordrit hand Jffr Knudsøn som wandt at den thiid hand war der effter Welb. Fru Karen Mouats befaling, Anno 1640 den 11 Juny udj Schriffuerns frauerelsse, med Sex med da gaff hand det beschreffuen fra sig, aff huilchen beschriffuelsse Peder Nielsøn nu frembuiste en Copii, som Jffuer Knudsøn wedstod,

Anlangendis de Andre widnesbiurd hand søgte, som war paa Klostergods, haffr hand thil deris werneting at søge, och om hand schader noget paa de Sex mends gier, da haffr hand dennem med Bendix Michelsøn for deris dommere at søge,

Noch frembkom Niels Helletued, och Prouit lige samme ord som Rassmus Berie, huorom hand kunde mindes 30 Aar," 1)

1) Bømlo Bygdebok Bind IV, side 13 og 14.
Tingbok NR. 3 for Sunnhordland 1651 - 1653.