Til Grafisk Anetavle

Tallak Tollefsen Bølstad ( - ca. 1622)

Tallak Tollefsen døde ca. 1622 på gården Bølstad, Røyken, Buskerud. Tallak var gift med Dorthe Trulsdatter Bølstad. De hadde iallefall barna:

1. Engebret Tallaksen Myhre,
2. Svend [Tallaksen ?] Myhre, d. ca. 1658. Trolig sønn se nedenfor.

"Thallach Tholleffsøn" er lagrettemann i en sak datert Askestad i Røyken den 2 mai 1600 . (RA, dipl. orig. på papir). Hans segl er identisk med seglet til Thallack Bøllestadt i 1610.

Thallack Bøllestadt er lagrettemann da han er med underskriver røykenbøndenes brev til prinsehyllingen i 1610. Han underskriver som nr. 3 av 12 lagrettemenn. I hans bumerkesigill kan vi utlese Tala?c?k Tolle[.....]n. Brevet er datert Hasßebij (Huseby) Allmindelige Vobenntinng Denn 2 Junij Anno j6j0.

Tallak nevnes i Bygningsskatten 1604 - 1622, (her er dog et etterslep) og han var bosatt på Bølstad ved Jordeboka 1615 og 1616 - 1617.

Tallak var oppsitter på Bølstad ved Jordeboka 1615. Han eide da:

1 fjerding salt i Tanberg. (Trolig det samme som Amund Østre Hyggen eide i 1624). Pantegods ?
6 lispund salt i Landfald (Lier). Dette godset eide kona Dorthe ved jordeboka 1624 - 1626).
7 lispund korn i Hovland. (Trolig det samme som Amund Østre Hyggen eide i 1624).
1/2 fjerding i Ulleberg. (Svend Lauritsen Ski/Vear) eide 1pd. 1/2 fjerding i Ulleberg.

Thallack Bøllestad nevnes også i Galaiskatten 1619.

Ved Landskatten 1624 nevnes at Asle Rud og Tallak Bølstad har brukt en sag.


Tallak stevner en del lagrettemenn fra Røyken på lagtinget i Oslo 1610. Her nevnes bl. a. hans kone og svigerfar:

PROTOKOLL IV (Oslo Lagtingsprotokoll IV 1610 s. 223)

Tredie søgne for Winternatthen Paa Osslo Raadstuffue, Offuerwerrindis Erlig och Velbyrdige mand Enuold Kruße thill Hiermedtzløffgard Norgis Rigis Stadtholder Och høffuidtzmand Paa Agerhuus, "War icke thillstede."

Laugrettis mennd Anders Villumßen, Jacob Knudßen, Hans Stampe och Vng Raßmus Hanßenn.

Thallack Bølstadt vdj Røgenßogen haffde Ladett Vdj Rette steffne Lauridz Mortensrød, Rolff Siltinglid, Baard Hußeby, Thorer Nersnes, Peder Biørnestadt och Alff Skidtßetter, Laugrettismend der ßammestedtz, Zambtt Søffren Chrestenßenn thingschriffuer ibid, Och thill thallett denom for Enn dom dj haffue dømbttoch affßagtt denn 31 Januarj nest forledenn Aar 1610 Emellom Suend Lauridßenn boendis paa Skee J forne RøgenSogenn, och Amund Harrang paa ßin høstrues Gury Lauridtz datters Vegne J Froenn ßogen boendis Paa Folloug paa denn Enne [side], och hannom paa denn Anden ßide, Anlangendis Enn Arff Som faltt Effter Throels Bølstadt vdj forne Røgenßogenn J dett Aar 1599, ßom Er Elleffue Aar ßidenn forledenn, ßom war denn thidtt den gamell Laug Var gengße, huilckenn Arff hand Paa ßin høstrues Dorette Throels datters vegne Effter hindis fader forne Throels Bølstadt da Er Louglige thillfaldenn, Och forne Thallack Bølstadt medt hende haffuer Opborritt och Annammidt, Och hid thill haffuer hafft och nøtt vdj Roelig heffdt och Brug, Och forne 6 mend med schriffueren fraa dømmer hannom ßamme Arff Som Er forne Throels Bølstadtz datter bøernn, huilckenn datter Var Lang thid thill forne henn dødt, førind den Arff faltt hindis Søster, hans høstrue thill, Effter hindis fader, Och icke Anßeer att datter Er Ett Leedt Nermer thill at Arffue ßinn fader, End datters Børn och affkomme, dett hand mienne Effter denn gamblle Loug, Som da Var gengße her vdj Norge.

Efferdj de ßex mend medt Skriffueren beraaber sig Paa, Att huis Skifftis breffue ßom war Parternne Emellom gaaenn, icke haffuer Vdaff Parterne Verid dennom forelagtt, huor Effter dj ßig haffde Kundett Vide att Rette, Och der fore mentte dennom ingenn Vrett att haffue giortt, Effterdj de breffue ßom dj Sig Skulle effter Rette, Var dennom fore forholden, Er der fore den ßag hiemfunden for forne Sex mend medt Skriffuerenn, Och de att thage denn ßag for ßeg medt huis breffue dj haffue om dett Skiffte, Och da Att Ligne begge Parternne Emellom om denn Møderne Arff, Menn den Arff Som falden Effter guode faderenn Kommer Thallack Biølstadtzs høstrue Allenne thill medt ßinn mand.

Tallak og Dorthe bodde altså på Bølstad. I 1615 står Tallak Bølstad som eier av 6 lispund korn i Store Landfall i Lier, og i 1624 - 1626 eide Dorthe disse 6 lispund korn i Landfall, (se under Dorthe). Dette kan tyde på at Tallak døde mellom 1619 og 1624. Sønnen Engebret eier godset i Landfall senere.

NB! På tinget i Røyken den 15 Nov. 1669 lot Ouden Joensen Gullaug i Lier tinglyse et pantebrev utstedt av Jon Hansen Lahell og Tore Tordsen Torsrud boende i Røyken på 1/2 skippund salt. Datert Lahell 8 Juli 1648. Her finnes deres segl samt seglene til vitnene Ingebret og Svend Myhre. Ingebret og Svend har identiske segl og det er også identisk med seglet til Tallak Tollefsen Bølstad i 1610. Dette kan tyde på at Svend Myhre også var sønn av Tallak Tollefsen Bølstad og bror av Engebret Tallaksen Myhre.

NB! I artikkelen " Myre på Spikkestad" i Røyken Historielags årbok 2006 står det at han het Tallak Engebretsen Myhre og at de bodde på Bølstad før de overtok Myhre etter hans far, men her foreligger det nok en feil av forfatteren. Fordi at i boken fra Norsk Slektshistorisk Forening: Segltegninger fra hyllingene i Norge 1591 og 1610, side 317, er navnet hans i brevet fra allmuen i Røyken til prinsehyllningen i 1610 skrevet som Thallack Bøllestadt og av seglet hans kommer det frem at han het Tallak Tollefsen (Tala?c?k Tolle[.....]n). Tallak nevnes fortsatt på Bølstad ved Landskatten 1624 (se ovenfor) og kona Dorthe Trulsdatter nevnes fortsatt på Bølstad i 1626, så anene fra Tallak og bakover kan slettes fra artikkelen. 1)

1) RA, dipl. orig. på papir, datert Askestad i Røyken 2 mai 1600.
Kjell J. Kleivane: Oslo Lagtingsprotokoll nr. II - VII, 1608-1616, s. 223-224.
Norsk Slektshistorisk Forening: Segltegninger fra hyllingene i Norge 1591 og 1610, side 317.
Røyken Historielags årbok 2006.
http://www.lier.kommune.no/liers-historie/store_landfall.htm (Se under eiere).