Til Grafisk Anetavle


Lauritz Svendsen Vear ( - ca. 1630)

Lauritz Svendsen døde ca. 1630 på gården Vear, Røyken, Buskerud. Han var meget trolig sønn av lagrettemann Svend Svenungsøn n. 1555 og 1560, og en ukjent mor. Lauritz var gift med N.N. Trulsdatter Bølstad. De hadde iallefall barna (rekkefølgen usikker):

1. Guri Larsdatter, g.m. Amund Bjørgulfsen Nordre Hallangen i Frogn.
2. Svend Larsen, Ski i Røyken, senere Vear, g.m. Ingeborg, n. 1634-, d. før 1660.

Laurits nevnes siste gang i Landskatten 1630 men står ikke oppført med noe gods, så trolig døde han dette året eller året etter.

Lauritz Suendsøn er lagrettemann i Røyken den 17 Juni 1587. På neste side vises diplomet med hans segl. Det er det samme som i 1607. Se nedenfor og til høyre. "Laurits Veier" er lagrettemann da han i 1591 er med og underskriver røykenbøndenes fullmaktsbrev til Kong Kristian 4des hyllning i Oslo 1591. Brevet er datert Husseby Stefnestov 8 mai 1591. (Huseby tingstue). Lauritz Vear må være identisk med "Lauritz Svendsøn" og "Laffueris Suendzen" som var lagrettemann i 1587 og 1607.

Seglet til "Laffueris Suendzen" i 1607.

Lauritz Vear må også være identisk med Lauritz Suendtzen som er med og underskriver røykenbøndenes brev til prinsehyllingen i 1610:

"Wii Effterschrefuene... Laugrettis Mennd udj Røgen Prestegieldt paa Worris och mienige Bønnders wegne her sammesteds, kiendes och giør Vitterligt...Daa haffuer wii forneffnte fuldmøndig och Megtig giort och nu Wdj thette wordt Obne breff fuldmøndig och Megtig giørre Peder Villingstadt (Per Villingstad) Lenntzmand udj forneffnte Prestgieldt Saa och Lauritz Suendtzen (Lars Sveinsson), Guldbranndt Aschestadt (Gudbrand Askestad) Laugrettis mendt der sammesteds, paa woris egne och Minnige Almues Vegne udj forneffnte Prestegield boendis...Disß till vinndis bijrdt haffuer wi forneffnte paa worris eigne och Mieniige Almuis Wegne udj forneffnte Prestegieldt, Thrøgt woris Signetter her nedenn forre Actum Hasßebij Allmindelige Vobentinng Denn 2 Junij Anno j6j0." (fra boken Segltegninger fra hyllingene i Norge 1591 og 1610).

I jordeboka 1 Mai 1616 - 1 Mai 1617 for Røyken eier Laurits i gårdene Vear, Vang og "Thoffuerudh". Han råder bygselen på disse gårdene.

I Landskatten 1612 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, "Skiedulff", Rud mellom, Svang, Grøsland, Vang og Ødalen.
I Landskatten 1613 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, "Skiedulff", Rud mellom, Svang, Grøsland, Vang og Ødalen.
I Landskatten 1614 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, "Schiedulff", Kodalen, Svang, Grøsland og Ødalen.
I Landskatten 1618 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, Svang, Grøsland, Ski, Kodalen, og Ødalen.
I Landskatten 1620 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, Svang, Ski, Kodalen, og Ødalen.
I Landskatten 1622 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, Svang, Ski, Kodalen, Ødalen og Oreberg.
I Landskatten 1623 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, Svang, Ski, Kodalen, Ødalen og Oreberg.
I Landskatten 1624 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, Svang, Ski, nordre Rud og Ødalen. (Se bilde under)
I Landskatten 1625 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, Svang, Rud og Syltingli.
I Landskatten 1626 - 1628 eier Laurits i følgende gårder: Vear, Grann, Svang, Rud, Syltingli og Ødalen.

Stattholderarkivets adels- og odelsjordebøker fra 1624 viser for Bragernes fogderi:
«Røgenn Sogenn.
Jordeigendis Bønder.
....
Lauritz Weers Guodts
wdj Weer [i Røyken] - 1 pund 1 frg Salt.
Grann [i Sande] - 15 Lißpd Kornn
Suang [i Lier] - 1 færing Kornn.
Skie [i Røyken] - 1 færing salt.
Nørdre Rud [i Sande] - 3½ Lißpd Kornn
Øyedall - [Ødalen under Veberg i Sande] 1 Lißpund Kornn».


Som vi ser så er han ført i Lensregnskapet med eiendeler i en rekke gårder. I 1634 er Ingeborg ført på Vear. Hun arvet tydeligvis en part av gården Vear fra ektemannen Svend Larsen Ski/Vear. Amund Hallangen eide i 1624 bl.a. 1 skippund salt i Vear og 7 lispund salt i Klemmetsrud, iallefall Vear var trolig kjøpe- eller pantegods fra Knud Follestad.

I Fogderegnskapet 1622/23 måtte Laurits betale bot fordi han ikke hadde møtt på opp Sandåker tingstue i Lier der han var lovlig innstevnet.


Laurits nevnes i Landskatten 1612 - 1628, i Bygningsskatten 1593 - 1631/32, og i Garnisonsskatten 1627/28 - 1632/33, Galeiskatten 1619 og Bolhusskatten 1626,

Lauritz Veear nevnes som eier av en flomsag i 1614. Han har skåret 7 1/2 tylfter og betaler 2 daler i sagskatt og 1/2 daler i "skurafgift".

1624 "Formedelst saugene med damp og dampstock paa bønderne egen odels grund ere beliggende og til des brug haver odelsskove saa beleilig at saugtømmer kan tilkommes. Afgift af hver saug 2 1/2 rd. og pendige for hver 8de delle." Lauritz Weer - 2 1/2 rdl. - 10 tylter - 3 1/2 ort - 6 sk.

Hans barn nevnes i en sak på lagtinget i Oslo 1610:


PROTOKOLL IV (Oslo Lagtingsprotokoll IV 1610 s. 223)

Tredie søgne for Winternatthen Paa Osslo Raadstuffue, Offuerwerrindis Erlig och Velbyrdige mand Enuold Kruße thill Hiermedtzløffgard Norgis Rigis Stadtholder Och høffuidtzmand Paa Agerhuus, "War icke thillstede."

Laugrettis mennd Anders Villumßen, Jacob Knudßen, Hans Stampe och Vng Raßmus Hanßenn.

Thallack Bølstadt vdj Røgenßogen haffde Ladett Vdj Rette steffne Lauridz Mortensrød, Rolff Siltinglid, Baard Hußeby, Thorer Nersnes, Peder Biørnestadt och Alff Skidtßetter, Laugrettismend der ßammestedtz, Zambtt Søffren Chrestenßenn thingschriffuer ibid, Och thill thallett denom for Enn dom dj haffue dømbttoch affßagtt denn 31 Januarj nest forledenn Aar 1610 Emellom Suend Lauridßenn boendis paa Skee J forne RøgenSogenn, och Amund Harrang paa ßin høstrues Gury Lauridtz datters Vegne J Froenn ßogen boendis Paa Folloug paa denn Enne [side], och hannom paa denn Anden ßide, Anlangendis Enn Arff Som faltt Effter Throels Bølstadt vdj forne Røgenßogenn J dett Aar 1599, ßom Er Elleffue Aar ßidenn forledenn, ßom war denn thidtt den gamell Laug Var gengße, huilckenn Arff hand Paa ßin høstrues Dorette Throels datters vegne Effter hindis fader forne Throels Bølstadt da Er Louglige thillfaldenn, Och forne Thallack Bølstadt medt hende haffuer Opborritt och Annammidt, Och hid thill haffuer hafft och nøtt vdj Roelig heffdt och Brug, Och forne 6 mend med schriffueren fraa dømmer hannom ßamme Arff Som Er forne Throels Bølstadtz datter bøernn, huilckenn datter Var Lang thid thill forne henn dødt, førind den Arff faltt hindis Søster, hans høstrue thill, Effter hindis fader, Och icke Anßeer att datter Er Ett Leedt Nermer thill at Arffue ßinn fader, End datters Børn och affkomme, dett hand mienne Effter denn gamblle Loug, Som da Var gengße her vdj Norge.

Efferdj de ßex mend medt Skriffueren beraaber sig Paa, Att huis Skifftis breffue ßom war Parternne Emellom gaaenn, icke haffuer Vdaff Parterne Verid dennom forelagtt, huor Effter dj ßig haffde Kundett Vide att Rette, Och der fore mentte dennom ingenn Vrett att haffue giortt, Effterdj de breffue ßom dj Sig Skulle effter Rette, Var dennom fore forholden, Er der fore den ßag hiemfunden for forne Sex mend medt Skriffuerenn, Och de att thage denn ßag for ßeg medt huis breffue dj haffue om dett Skiffte, Och da Att Ligne begge Parternne Emellom om denn Møderne Arff, Menn den Arff Som falden Effter guode faderenn Kommer Thallack Biølstadtzs høstrue Allenne thill medt ßinn mand.

Mer info kommer.................. 1)

1) NSF: Segltegninger fra hyllingene i Norge 1591 og 1610, side 237 og 425.
A. Killingstad: Røyken Bygd før og nu s. 202 - 203, 217 og 594.
Kjell J. Kleivane: Oslo Lagtingsprotokoll nr. II - VII, 1608-1616, s. 223-224.
Lensregnskaper.
EA-5023/Rba/L0061/0005/0001, M: Fogderegnskap, Bragernes, Akershus, Bragernes fogderi, 16220501-16230501, oppb: RA
Diverse skattelister: Landskatten, Bygningsskatten, Garnisonsskatten m.m.
Stattholderarkivet - Odelsjordebøker 1624-26, D IX pakke 8 XXII - 10. Bragenes fogderi, folio 567.
Haakon Falck Myckland: Bygdebok for Frogn, Bind 1, Gårdshistorien, side 571.
Kari Elisabeth Raanæs Herland og Inger Johanne Bredeg Karlsrud: Karlsrudslekten fra Trøgstad (1998), del II ved Jon Anjer, side 515-516, 534, 581, 584, 590.